UNICO_rapport2025_high-enkelt

ESG RAPPORT 2025

Side 2

VI TAGER NÆSTE SKRIDT I VORES

BÆREDYGTIGHEDSREJSE – OG

INVITERER JER MED PÅ TUREN

Side 4

Side 24

Side 6

VORES TILGANG TIL ESG

Side 22

VORES SOCIALE

ANSVAR FOR VORES

MEDARBEJDERE

UNICO ACADEMY

Side 32

Side 8

OVERORDNEDE REFLEKSIONER

OVER ESG ÅR 1

VORES SAMFUNDSANSVAR

Side 10

Vi styrker vores samfundsansvar gennem målrettede donationer

KidsAid – oplevelser og glæde i livet til syge børn og deres familier

Sådan hjælper UNICO Leasing og KidsAid syge børn og deres familier

Generelle donationer

Hjertesponsorater

INDHOLDSFORTEGNELSE

Troels Hansen – kommerciel direktør, UNICO Leasing

Cecilie Thomsen – Backoffice, UNICO Leasing

Allan Bornstein – Backoffice, UNICO Leasing

VI GÅR, LØBER

OG CYKLER

Side 3

ESG rapport 2025

Side 34

Side 40

Side 42

Side 58

UNICO VELO

ENVIRONMENTAL

PERFORMANCE

Side 44

Side 56

REGNSKABSPRAKSIS

Side 36

Side 38

VORES SMÅ

BÆREDYGTIGE

SKRIDT I HVERDAGEN

ESG HIGHLIGHTS

VORES ESG-INDSATS

I TAL &

MÅLSÆTNINGER

Vores indsatser og resultater – vi er stadig undervejs,

men vi er kommet langt

Upstream-udledninger - inden leasingperioden begynder

Vores kunderejse gennem hele værdikæden

Downstream-udledninger fra bilflåde

Vi er stolte af udviklingen

DET LOVEDE VI

– HER ER VI NU

Undtagelse af dobbeltvæsentlighedsanalyse

Klimaregnskab:

Scope 1 & 2

Scope 3 – Upstream

Scope 3 – Downstream

VORES

DIGITALISERINGSREJSE

Side 4

Det sidste år har været et læringsår for UNICO­

Leasing. Som nogle af de første i branchen

lancerede vi en ESG-rapport, som ikke bare viste,

at vi gør en stor indsats for at dokumentere, at

vi tager et medansvar for den grønne omstilling,

men også hvordan vi arbejder for at hjælpe vores

kunder med at gøre det.

Første skridt var indsamling af data til klima­

regnskabet, der har været fundamentet for at gå

videre til de andre områder i den bæredygtige

indsats, som vi prioriterer højt og arbejder på at

forbedre hver eneste dag.

I år har vi haft særligt fokus på den sociale di­

mension af vores ansvar – både internt over for

vores medarbejdere og eksternt i samarbejdet

med vores kunder og partnere. For vi har alle

et medansvar for at drive udviklingen i den rig­

tige retning. Derfor nøjes vi ikke med at tale om

vores medansvar i bestyrelseslokalet eller i leder­

gruppen. Vi støtter mennesker og projekter med

konkret hjælp, og vi inviterer vores kunder med

på rejsen ved at give dem mulighed for at donere

til formål, der gør en konkret forskel. Og så arbej­

der vi også kontinuerligt med vores medarbej­

deres trivsel, sundhed og medindflydelse.

VI TAGER NÆSTE

SKRIDT I VORES

BÆREDYGTIG­

HEDSREJSE – OG

INVITERER JER

MED PÅ TUREN

Side 5

ESG rapport 2025

I ledelsen udstikker vi retningslinjerne for vores bæredygtige indsats.

I Backoffice er vi tæt på de processer, der sikrer kvaliteten og trovær­

digheden af de ESG-tal, vi leverer til vores kunder, ikke mindst som en del

af vores samlede flådestyring. Disse tal er ikke blot data; de er fundamentet

for gennemsigtighed, ansvarlighed og bæredygtig forretningsudvikling.

Vi sætter en ære i at levere pålidelige ESG-data, som hjælper vores kunder

med at træffe bedre beslutninger, der tager hensyn til mennesker, miljø og

samfund. Men for os handler socialt ansvar om mere end overholdelse af

lovkrav. Derfor er alle medarbejdere, på tværs af funktioner, med til at skabe

resultaterne; ikke kun på bundlinjen, men også for fællesskabet.

Vi ser nemlig ikke ESG som en opgave, der skal løses én gang om året, men

som en integreret del af vores forretningsstrategi, som medarbejderne

omsætter til fleksibilitet og ordentlighed i vores daglige drift.

UNICO Leasing vil være det foretrukne leasingselskab til erhvervslivet, og

det tror vi på, at vi bliver, når vi tager et medansvar for, at vores kunder og

samarbejdspartnere kan deltage aktivt i den grønne omstilling og bidrage

til gode sociale forhold.

Vi håber, at rapporten vil inspirere til dialog og samarbejde om, hvordan vi

sammen kan skabe værdi.

Tak, fordi I er en del af vores bæredygtige rejse.

Sammen tager vi små, bæredygtige skridt hver dag.

Tom Gajda Kristensen

adm. direktør,

UNICO Leasing

Mie Ihler Uttrup

chef for backoffice,

UNICO Leasing

VORES TILGANG TIL ESG

Side 6

Side 7

ESG rapport 2025

For os – og for alle andre, der skal tage hul

på ESG-arbejdet – er det en læringsproces

at udarbejde en ESG-rapport. Derfor var det

sidste år naturligt for os at begynde med de

tekniske detaljer centreret omkring E’et, så

vi fik samlet viden om disse detaljer og der­

igennem skabt et datagrundlag at fundere

vores fremadrettede indsats på.

I år kan vi se, at investeringen har båret

frugt. Vores eksplorative tilgang har givet

os et udgangspunkt, der har gjort det langt

nemmere at tilgå data og være konsekvent

omkring rapporteringen af dem i løbet af

året, fordi vi nu ved, hvilke data vi har, og

hvilke vi kan alalysere på. Og det betyder, at

vi i dag er langt mere sikre, konsekvente og

analyserende, når det gælder alle de data,

vi kan hente ud af vores organisation samt

deres relation til omverdenen. Evnen til at

forstå data, sætte dem i system og indar­

bejde dem i vores nuværende processer har

været en afgørende hjælp for os i denne

rapport, hvor det har været naturligt at bre­

de paletten fra sidste år ud og nu fokusere

på S’et – vores sociale indsats både internt

og eksternt.

Med udgangspunkt i vores støtte til NGO’en

KidsAid, der hjælper syge og sårbare børn

samt deres familier, fokuserer vi på at gøre

en social forskel, hvor vi kan. Både når det

gælder eksterne donationer og hjælp til

omverdenen samt vores interne fokus på

at fastholde, uddanne og dygtiggøre vores

med­arbejdere og løbende analysere på

deres tilfredshed og trivsel.

Sådan tager vi små, bæredygtige skridt hver

dag på det sociale område.

2024

VI ER MERE END BARE EN ARBEJDSPLADS

UNICO Leasing vil være det fore­

trukne leasingselskab til erhvervslivet,

og derfor er det naturligt, at vi som

nogle af de første i branchen leve­

rer en ESG-rapport og hver dag gør

os umage for at dokumentere, at vi

deltager aktivt i den grønne omstilling

og hjælper vores kunder med at gøre

det samme. En rejse, hvor vi hele tiden

dygtiggør os og altid har det mål at

være bedre i dag end i går.

Sidste år begyndte vi ved E’et og de

miljømæssige data. I år fokuserer vi på

S’et og den sociale indsats. Og næste

år målretter vi specifikt rapporte­

ring på G’et, som dækker over vores

ledelsesstruktur, etik, risikostyring og

gennemsigtighed for at sikre ansvarlig

og bæredygtig drift.

Vores rejse fra

CO2

til

til

2025

2026

Side 8

OVERORDNEDE REFLEK-

SIONER OVER ESG ÅR 1

SÅDAN ER VORES FØRSTE ÅR MED SÆRLIGT ESG-FOKUS GÅET

Vi ønsker at være med på hele kunderejsen – både før, under og efter endt leasingaftale

– som en troværdig, ordentlig og fleksibel samarbejdspartner.

Side 9

ESG rapport 2025

Derfor etablerede vi sidste år en ny, intern struktur, som forankrer bæredyg­

tighed og ansvarlighed i alle led af vores forretning: Vores bestyrelse godkender

og evaluerer løbede den overordnede ESG-strategi. Vores direktion kortlægger

vores politikker ift. ESG. Vores styregruppe sikrer, at vi altid er på forkant med

kundernes ESG-behov, og at alle ansatte er klar over retning, indsatser og mål.

Og i den daglige drift tænker vores medarbejdere aktivt ESG ind i forhold til

både interne og eksterne arbejdsgange.

Ambitionen har været at sikre, at alle er med på den grønne rejse, og i år kan

vi høste frugten af vores arbejde: Strukturen har åbnet døren fra direktions­

niveauet og gjort det muligt at forankre ESG-ansvaret hos alle medarbejdere i

organisationen, så dét nu er en vigtig sag for alle i UNICO Leasing.

I dag er ESG allemandseje i vores organisation, og når det gælder det sociale

ansvar, kan vi se, at S’et er blevet mangfoldigt: Ledelsen udarbejder vores vær­

disæt og strategi, men lytter også og giver plads, så alle i organisationen løfter

i fællesskab. Sådan tager vi sammen små bæredygtige skridt hver dag.

Unico ansvarsopgaver:

Bestyrelsen

Direktion og ESG-styregruppen

Ansatte

Godkende den overordnet ESG-strategi

Godkende de løbende aktiviteter og ressourcer,

der kan knyttes til

Afholde løbende møder, hvor der

evalueres på gjorte tiltag samt nye, dette

gøres mindst 1 gang i kvartalet

Direktionen har til ansvar at kortlægge politikker ift ESG.

Styregruppen hos Unico er består af

Adm. direktør Tom Gajda Kristensen, bestyrelsesmedlem

og medejer Poul Beck (Dansand), chef for backoffice

Mie Ihler samt ekstern ESG-konsulent. Det løbende arbejde

består i at identificere, udvikle, strukturere, allokere

reassurer, monitorere og eksekvere ESG-strategien.

Styregruppen sørger for at allokere interne

resurser og kapacitet til brug for ESG-tiltag

Styregruppen kigger ind i at imødekomme

proaktivt evt. ESG-mål vores kunder måtte have,

herunder det grønne aftryk.

Styregruppen sørger for at inkludere og informere internt

hos Unico, så alle aktivt er med på den grønne rejse.

Løbende facilitere og kommunikere

ESG-relevante forhold

Ansatte opmuntres til at tænke ESG ind i alle

tænkelige perspektiver for kunder og

ligeledes den daglige gang i huset

Side 10

VI STYRKER VORES SAMFUNDSANSVAR GENNEM MÅLRETTEDE DONATIONER

Vores strategi er klar, når det gælder socialt ansvar for vores omverden:

Vi vil tage ansvar med konkret hjælp og støtte, der gør en forskel med

det samme og invitere vores kunder til at tage et medansvar. Helt i tråd

med vores værdier centreret om mennesker, tillid og ordentlighed er

vores eksterne sociale indsats delt op i tre områder:

• KidsAid (hovedsponsorat)

• Generelle donationer

• Hjertesponsorater

VORES

SAMFUNDSANSVAR

KidsAid har siden år 2000 hjulpet syge og sårbare børn og unge samt

deres familier – dels ved at skabe oplevelser og opfylde ønsker for

børnene og familierne, dels ved at indsamle penge gennem KidsAids

egne fundraising-aktiviteter og partnerskaber.

At skabe glæde og gode minder for syge børn og deres familier er

selvsagt et formål, man ikke kan være uenig i. Men vi støtter også Kids­

Aid, fordi det er en lille organisation med stor gennemslagskraft; alle

donationer laves først, efter at KidsAid har været i kontakt med fami­

lierne, så støttekronerne bruges tæt på dem, der har brug for det.

Når det gælder vores generelle donationer, har vi udvalgt fem

organisationer, som vores kunder kan vælge imellem, at UNICO

Leasing skal støtte i forbindelse med, at vores kunder leaser

en bil hos os: Danske Hospitalsklovne, KidsAid, Klimatræ, Jule-

hjælpen og SMILfonden.

Hjertesponsorater

Det er i hjertet af vores DNA at være en værdiskabende del

af lokalsamfundet. Derfor donerer vi også til særligt udvalgte

projekter i vores nærmiljø – det kalder vi hjertesponsorater. Her

støtter vi f.eks. SIF, Hede Rytmer, Silkeborg Festival, Danmarks

største vejfest og Virklund Byfest – og hver gang vi gør det, er

det også til glæde for vores medarbejdere, som altid er en del

af de forskellige events. Derudover støtter vi også vores medar­

bejderes familier – for eksempel med fodboldtrøjer.

Side 11

ESG rapport 2025

Vi er meget taknemmelige for

UNICO Leasings engagement

i KidsAid; både at I involverer

jer på indsamlingssiden ved

diverse arrangementer. Men

også at I er lige så engagerede

i vores uddelinger og selv har

taget initiativ til en juletræsfest,

som I, jeres kunder og samar­

bejdspartnere donerer til og

bruger personaletimer på. Det

er helt vildt stort og helt vildt

dejligt. Af hjertet tak for, at I

alle er med til at skabe stærke

aktiviteter og oplevelser, der

gør en konkret forskel for de

børn og unge, vi arbejder med.”

Emma Iben Rosenkrantz Holm,

sekretariatschef KidsAid

KidsAid har tre typer af donationer; ønsker, oplevelser og signaturprojekter.

Fundraising og partnerskaber

Udover ønsker, oplevelser og signaturprojekter samler KidsAid også penge ind via sine egne fund­

raising-aktiviteter og partnerskaber. Et eksempel er Stjernegolf, hvor danske erhvervsfolk donerer

penge til velgørende arbejde ved en auktion og samtidig spiller golf med kendte danske stjerner.

Her er UNICO Leasing via sit sponsorat med til at samle penge ind til KidsAids gode formål.

Ønsker

Når børn bliver alvorligt syge, er deres behov og

ønsker meget individuelle. Derfor gør KidsAid

sig hvert år umage med at opfylde så mange

forskellige ønsker som muligt, der kan skabe lys­-

punkter og give et pusterum i en hård og svær

tid. Det kan være et legehus, et shelter i haven, et

psykologforløb, en tur til Disneyland Paris eller

en cykel; et ønske som UNICO Leasing har hjul­

pet KidsAid med at opfylde (se side 12).

Oplevelser

KidsAids oplevelser samler familier på tværs af

diagnoser som lungesygdomme, kræft eller dia­

betes. Det kan blandet andet være til jul i Tivoli,

Padborg Parkræs eller faste månedlige aktivi­

teter på hospitaler rundt om i Danmark som

Klaveret, der kom forbi eller historiefortælling.

Hos UNICO Leasing støtter vi KidsAids oplev­

elsesunivers ved sammen med samarbejdspart­

nere og kunder at være værter ved en juletræs­

fest i vores hus sidst på året, ligesom vi har

doneret billetter til Hede Rytmer, hvor vi selv

mødte en del af familierne.

Signaturprojekter

KidsAids signaturprojekter dækker over alt det,

der kan skabe glæde for mange børn i mange

år. Det kan være akvarier, der står på mange

børnemodtagelser og børnepsykiatriske afde­

linger eller fornyelse af hospitalers familierum -

alt sammen projekter, som bidrager til et mere

trygt og rart indlæggelsesforløb i hjemlige og

hyggelige omgivelser.

KIDSAID – OPLEVELSER OG GLÆDE I LIVET

TIL SYGE BØRN OG DERES FAMILIER

Donationer i form af ønsker, oplevelser og signaturprojekter

Side 12

Sophia er fem et halvt år gammel. Som alle andre børn elsker hun oplev­

elser ikke mindst en tur på cykel med vind i håret og sol i ansigtet. Sophia

er bare ikke som alle andre børn, hun er terminal.

Takket være en ladcykel fra UNICOLeasing, som KidsAid donerede til

familien, kunne Sophias forældre bruge den sidste tid med deres datter

på gode ting, som Sophia elskede.

Sidste år lånte familien en el-ladcykel af et vennepar, som de brugte til at

køre ture rundt i byen på. Det gjorde stort indtryk på Sophia, som var vild

med alle de sanse-, lyd- og synsoplevelser, hun fik undervejs.

Det var Frank Kristensen fra UNICO Velo, der kørte ud og afleverede

cyklen til Sophia, og for ham var det midt i de triste omstændigheder

meget meningsfuldt at være med til at give hende netop den oplevelse.

”Det gjorde stort indtryk at se Sophias og hele familiens store glæde ved

at modtage cyklen. Og det giver stof til eftertanke at kunne gøre så stor

en forskel, blot ved at vi invester lidt tid og KidsAid nogle penge. Så selv

om det var hårdt, var det det hele værd,” siger han.

SÅDAN HJÆLPER UNICO LEASING OG

KIDSAID SYGE BØRN OG DERES FAMILIER

Femårige Sophia fik uforglemmelige ture i sin el-ladcykel

Sophia døde den

23. oktober. Historien

er bragt med familiens

samtykke med ønsket

om at ære Sophias

minde.

Side 13

ESG rapport 2025

StjerneGolf er en traditionsrig golfturnering, der begyndte i 2000

under navnet GolfAid, hvor Søren Bach, der grundlagde KidsAid,

arrangerede en afskedsmatch for sin ven, badmintonspilleren Poul

Erik Høyer.

Det blev begyndelsen på en årligt tilbagevendende turnering, som

siden er vokset. I dag er StjerneGolf en af Danmarks største årlige

velgørende golfevents, hvor en lang række af Danmarks største

virksomheder og stjerner inden for sport og kultur dyster om titlen

som Danmarks uofficielle golfmester – alt sammen i den gode sags

tjeneste.

Foruden golfmatcherne er hovedattraktionen ved StjerneGolf en

stor gallamiddag med auktion. Her bakker både erhvervsliv, golf­

glade kendisser og stribevis af danske musikere op om KidsAid,

og det er ved denne gallamiddag og auktion, at de mange penge

bliver samlet ind.

Sidste år var overskuddet på mere end tre millioner kroner, og

med sit sponsorat er UNICO Leasing med til at indsamle penge til

KidsAids gode formål. Vi støtter stjernegolf med præmier, biler til

limousinekørsel og diverse sponsorbidrag. Desuden har vi doneret

billetter til Hede Rytmer og andre arrangementer samt leveret den

cykel, som KidsAid har købt til femårige Sophia.

Vores tilgang er, at alt tæller, og vi er stolte over, at vores hus har

bidraget positivt til at gøre en stor forskel både i arbejdstid og fritid.

UNICO LEASING LEVERER PRÆMIER, BILER TIL LIMOU­

SINEKØRSEL OG SPONSORBIDRAG TIL STJERNEGOLF

– DET SKAFFER PENGE TIL KIDSAIDS GODE FORMÅL

UNICO Leasing styrker sit samfunds­

ansvar gennem målrettede donationer

Side 14

Som en del af UNICO Leasings valg om at

tage et større socialt ansvar har vi i år igang­

sat et nyt initiativ, hvor vi i forbindelse med

hver ny leasingaftale giver vores kunder

mulighed for at støtte udvalgte velgørende

organisationer.

Når der bliver indgået en ny leasing­

aftale, tilbyder vi vores kunder at donere

250 kr. til et af de fem gode formål. Do­

nationerne bliver løbende samlet og ved

årets udgang overdraget til de respektive

organisationer.

Vi har udvalgt organisationerne med stor

omhu ud fra et ønske om, at vores bidrag

skal kunne mærkes; hjælpen skal gøre en

konkret forskel hurtigst muligt. Derfor er

det også afgørende for os, at vi har en

nær relation til de organisationer, vi sam­

arbejder med - også selvom donation­

erne formidles via et mellemled.

Valget er truffet med hjertet og i tråd med

de værdier, vi vægter højt hos UNICO

Leasing; mennesker, tillid og ordentlighed.

I år støtter vi disse fem organisationer:

Danske Hospitalsklovne – 82 uddannede

hospitalsklovne arbejder hver dag landet

over for at styrke livsglæden hos syge og

sårbare børn. De hjælper bl.a. børnene

gennem blodprøvetagning og bedøvelse

og skaber leg og sprækker af lys, når livet

på hospitalet gør ondt. Hospitalsklovnene

er til stede på 17 hospitaler fordelt på 84

somatiske afsnit samt på 14 børne- og

ungdomspsykiatriske afsnit. Derudover

møder man hospitalsklovne på special­

skoler, aflastningsinstitutioner, bosteder

og på landets to børnehospicer.

Julehjælpen.dk – skaber glæde for de

mange børn, der ellers ikke glæder sig

til den jul, som de fleste andre tager for

givet. For nogle familier er december

desværre langt fra en måned fyldt med

festligheder; i stedet er den en konstant

påmindelse om fattigdom, mangel på

håb og skam over deres situ­ation. Derfor

hjælper Julehjælpen.dk med at give alle

børn en jul, der er værd at huske.

GENERELLE

DONATIONER

Side 15

ESG rapport 2025

Fælles for alle organisationer er, at de,

deres formål og deres indsats ligger os

nært – enten gennem tidligere samarbej­

der, personlige relationer eller berørings­

flader via vores kunder og netværk. Med

vores nye initiativ ønsker vi at øge op­

mærksomheden omkring deres vigtige

arbejde og understøtte deres indsats

med konkrete bidrag.

Det er vores ambition at udskifte organi­

sationerne én gang årligt for at sikre, at

vores sociale engagement dækker bredt

og har en dyb effekt.

Vi er både stolte og taknemmelige for, at

ovenstående organisationer har valgt at

indgå et samarbejde med os i år. Deres

tillid er ikke en selvfølge, og vi sætter stor

pris på muligheden for at gøre en forskel

sammen med dem – og med jer.

Vi er også rigtig glade for at opleve, at

vores kunder har taget godt imod initia­

tivet; vi oplever stor forståelse og opbak­

ning til, at vi har valgt at erstatte tradi­

tionelle gaveartikler med et meningsfuldt

initiativ som dette. Samtidig får vi værdi­

fuld indsigt, når vores kunder deler deres

egne erfaringer med organisationerne –

både de personlige og de faglige.

Sammen løfter vi ansvaret – og skaber

værdi for dem, der har mest brug for

det. Tak fordi I er med på turen.

Klimatræ – støtter mil­

jøbeskyttelse og bære­

dygtighed ved at plante

så mange træer som over­

hovedet muligt. Træplant­

ning er nemlig en af de

mest effektive metoder til

at bekæmpe og forebyg­

ge klimaforandringer. Alle

træer plantes i Danmark og

er hjemmehørende arter som

f.eks. ahorn, ædelgran og

bøg, hvilket sikrer en sund

biodiversitet og et godt

skovklima.

KidsAid – samler penge ind

til at støtte børn og deres

familier, når sygdom ram­

mer, og børnene må igen­

nem operationer og indlæg­

gelser samt und­være skole

og venner. Børnene kan for

eksempel få et ønske op­

fyldt om en ny cykel, de kan

få en oplevelse til jul i Tivoli,

eller de kan nyde et akva­

rium på hospitalet, som er

et eksempel et af KidsAids

signaturprojekter.

SMILfonden en velgørende

forening, der støtter børn og

unge med alvorlige og kroniske

sygdomme på tværs af diag­

noser. I SMILfonden har vi fokus

på at støtte hele familien, fordi

alle bliver påvirket, når et barn i

familien er alvorligt syg. Det gør

vi ved at invitere familier ind i et

unikt fællesskab med ligesind­

ede og skabe tiltrængte pauser

fra sygdom bl.a. gennem camps,

netværksture og rekreations­

ophold samt sociale aktiviteter

på hospitalerne og i vores

kreative hospitalsværksteder.

Side 16

UNICO Leasings støtte er med

til at skabe en levende by

Vi ved fra undersøgelser vedr. tilflytning og vækst,

at folk kigger på kulturlivet og naturen, når de skal

vælge, hvor de skal bo og arbejde. Derfor handler

kultur ikke kun om underholdning. Det handler om

at skabe byer, hvor vi har lyst til at leve og bo. Et

aktivt kulturliv har således stor betydning for vores

lokalsamfund. Det er samfundets lim, der knytter

folk sammen på tværs af alder, uddannelse og alle

andre skel. For står du til en fodboldkamp eller en

koncert, så er der ikke forskel på, om du er direktør

eller arbejdsdreng, så samles du om oplevelsen.

Når det gælder oplevelser, er Silkeborg unik;

der er ikke en weekend fra maj og til september,

hvor der ikke sker noget i byen, og vi har et meget

mangfoldigt kulturliv, fordi vi ikke har en stor multi­

arena som Boksen, men derimod en masse forskel­

lige begivenheder og events.

Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har et erhvervs­liv,

der bakker op - ikke kun med direkte sponsorater,

men i særdeleshed også når man vælger at lægge

sine kunde- og medarbejderarrangementer lokalt.

For ligesom vi som forbrugere skal handle så

lokalt, som vi kan, for at der er stadig er butikker

i nærområdet, så gør det også en stor forskel, at

lokale virksomheder som UNICO Leasing tænker

os ind; både når det gælder deres medarbejdere

og erhvervskunder, for det er med til at skabe

nye muligheder for os og i sidste ende også for

Silkeborg.”

Oliver Zähringer, arrangør af bl.a. Hede Rytmer

og Danmarks største vejfest

Når vores kunder leaser en bil hos os, kan de

vælge at støtte fem udvalgte organisationer:

Danske Hospitalsklovne, KidsAid, Klimatræ,

Julehjælpen og Smilfonden.

Men derudover donerer vi også til særligt ud­

valgte projekter i vores nærmiljø – det kalder

vi hjertesponsorater.

Her støtter vi f.eks. SIF, Hede Rytmer, Silkeborg

Festival, Danmarks største vejfest og Virklund

Byfest – og hver gang vi gør det, er det også

til glæde for vores medarbejdere, som altid

er en del af de forskellige events. Derudover

støtter vi også vores medarbejderes familier –

for eksempel med fodboldtrøjer.

Udover at støtte lokale events støtter vi også

lokale ildsjæle i vores hjertesponsorater – her

kan du møde to af dem:

Sebastian Schou har - bl.a. ved

hjælp af UNICO Leasing - været

flyvende i 2025. Foto: PR.

HJERTESPONSORATER

Side 17

ESG rapport 2025

Sebastian Schou var kun 15 år, men alligevel helt

klar i mælet, da han i slutningen af 2023 blev

spurgt om sine ambitioner: Han ville være pro­

fessionel racerkører og køre Le Mans i 2030.

Indtil da havde Sebastian og hans far, Jens, kørt

Danmark og Europa tyndt, så Sebastian kunne

tage hjelmen på og trykke pedalen i bund på

gokartbanerne. Men efterhånden løb motor­

sports-passionen op i langt mere end 100.000

kroner om året, og derfor sad Sebastian og hans

far nu sammen med Kim Gripping og Morten

Dons fra STEP Motorsport, som skulle hjælpe

Schou-familien med både at sætte struktur på

det sportslige og at finde samarbejdspartnere til

at realisere visionen.

”Siden jeg første gang fik lov at køre en gokart,

har jeg været bidt af farten og adrenalinkicket i

motorsport. Så jeg var slet ikke i tvivl om, hvad

jeg skulle svare,” fortæller Sebastian Schou, der

i dag er 18 år.

Fuld gas på trods af fysiske udfordringer

Men hans far var overrasket, for ønsket om at

skifte fra gokart til bil var helt nyt. Morten Dons

var hurtig til at lave en plan for de næste syv

år, som blev griflet ned på en serviet. Den gik i

første omgang ud på, at Sebastian skulle køre

Formel 4 i 2024 og 2025; en læringsplatform

og en klasse, hvor der udelukkende anvendes

formel-racerbiler, som er specialfremstillede og

så lette og aerodynamiske, at de også er meget

snævre.

Det passede umiddelbart dårligt til Sebastian,

der alle dage har været udfordret af sin højde;

og det viste sig da også hurtigt ved en test i

Spanien, at han er for høj og har for store fødder

til at kunne sidde sikkert og godt til at præstere

i en Formel 4- bil. Alligevel leverede han gode

resultater i testen og fik mulighed for at køre to

løb igennem 2024, hvor han kom på podiet beg­

ge gange.

UNICO Leasing træder til

Efter et beskedent 2024 ift. økonomi, køretid og

kompromisser omkring plads i formel 4-bilen,

besluttede teamet, at Sebastian skulle prøve

kræfter med Radical SR3-klassen, hvor der køres

i åbne racerbiler med karosseri, dvs. en mellem­

ting mellem en formel-racer og en prototypebil,

som de kendes fra det ikoniske 24-timers løb i Le

Mans. Og endnu engang måtte teamet tænkte

kreativt for at finde finansiering.

”Motorsport koster mange penge, og det er et

fåtal, som har mulighed for at komme helt til

tops uden at få økonomisk hjælp udefra. Det

er vilkårene i branchen. Men heldigvis kom vi i

kontakt med UNICO Leasing, som tilbød os en

leasingaftale, der har gjort, at Sebastian er kom­

Midtjysk racertalent til start i Radical Cup Scandinavia med hjælp fra UNICO Leasing

Side 18

met ud at køre ræs i en bil, som han pludselig pas­

ser ned i og føler sig tilpas i. Jeg får kuldegysninger

over, at han siden den dag har overrasket alt og alle

med sin performance,” siger Jens Schou.

Målet er stadig klart: Le Mans i 2030

Næste skridt efter Radical er at køre en LMP3-racer

eller anden prototypebil. Reelt er Sebastian lige nu

et år foran den plan, der blev skrevet ned på ser­

vietten for snart tre år siden, og teamet forventer

et år mere i Radical SR3 på de lidt større baner i

Sydeuropa.

”UNICO Leasing har været en afgørende faktor i de

muligheder, jeg har fået i år. De har været enormt

dygtige til at se mit særlige behov og finde en

løsning, der har været et afgørende startskud til, at

jeg nu har kørt en hel sæson og vundet mesterska­

bet Radical Cup Scandinavia. Det siger sig selv, at

det er guld værd i forhold til mit mål om at komme

videre til internationale løbsserier og arbejde mig

frem til at debutere ved 24 timers-løbet på Le Mans

i 2030,” siger Sebastian Schou.

Med bilen fra UNICO Leasing har

Sebastian Schou endelig fundet en

bil, der passer til ham. Foto: PR

Side 19

ESG rapport 2025

Motorsporten får ofte skæld ud for at være en

miljøbelastning, men spørger du Jens Schou, så er

den en helt afgørende drivkraft i den miljøomstilling,

vi er i gang med.

”Uden motorsport var vi ikke på det teknologiske

niveau, vi er på i dag. Alle de køretøjer, som Hr. og

Fru Jensen kører i, er et resultat af, at motorspor­

ten allerede for 30 år siden begyndte at kigge på,

hvordan man kunne få så meget effekt som muligt

ud af én dråbe brændstof. Og siden har motorsporten

været en afgørende brik i, hvor vi er i dag i forhold

til for eksempel turbo, hybridmotorer, ABS-bremsen

og traction control – alt det er opfundet og udviklet i

motorsporten,” fortæller han.

Og der er nok af eksempler at tage af: Le Mans

skiftede til diesel for år tilbage, så dieselmotoren

har fået et kæmpe løft. Nicolas Kiesa – tidl. Formel 1

kører og i dag Formel 1 ekspert på Viaplay – lavede et

foredrag ved et event hos UNICO Leasing med netop

dét tema. I 2026 skal Formel 1 køre på brændstof

lavet af affald. Lige nu producerer en fabrik i Brasilien

co2-neutralt brændstof, E-25, som europæisk-produ­

cerede biler allerede nu kan køre på efter få og enkle

småjusteringer. Og fra 2026 skal Formel 1 køre med

nye, klimavenlige motorer, som er effektive hybrid­

motorer drevet af biobrændstof. Til den tid skal 50

procent af de cirka 1.000 hestekræfter i hybridmotor­

en komme fra batteriet, og de 1,6-liters turbomotorer

skal drives af et bæredygtigt biobrændstof, der ikke

afgiver co2.

”Det er innovationer, som hen ad vejen kommer

de almindelige bilister til gode, og på den måde

spiller motorsporten en afgørende rolle i den grønne

omstilling,” siger han.

Motorsporten er first mover

på grønne løsninger

Side 20

Rasmus Vendelbo øverst på skamlen.

Foto: Armin Hadzic

Rasmus Vendelbo var seks år gammel, da han første

gang satte sig i en gokart. I dag er han 20 år gammel

og en del af Porsche Danmarks talentprogram.

”Det er et nåleøje, som jeg er vanvittig glad og stolt

over at være kommet igennem. For mig handler hver

eneste dag om race, og med en stor drøm om at blive

professionel kører er det her et meget vigtigt skridt på

vejen,” fortæller det unge racertalent.

For når man elsker motorsport, skal en masse brikker

falde på plads hver eneste dag, for at man kommer

ud at køre i weekenden: Før de forskellige løb skal der

planlægges transport, bestilles dele, dæk og benzin,

ligesom der skal være styr på forplejning og selve bilen.

Efter løbet skal bilen gennemgås, og der skal hentes og

bringes dele til maler, som efterfølgende skal monteres

og tilpasses – for blot at nævne nogle af opgaverne.

”Så det er ikke ligesom at være bidt af fodbold, hvor

man kan tage sine fodboldstøvler i hånden og træne på

nærmeste fodboldbane. Her skal så mange detaljer på

plads, før man overhovedet kan komme i gang, og det

kan kun lade sig gøre takket være den store støtte, jeg

har i min familie, min arbejdsgiver og ikke mindst mine

sponsorer,” siger Rasmus Vendelbo, der er i lære som

personvognsmekaniker, træner i Aarhus og arbejder

som vicevært hver anden uge.

UNICO Leasing støtter ungt lokalhåb, der er optaget

i Porsches talentprogram